Dyrene på gården

Til en levende gård hører der dyr, ellers er det for mig en tom gård.

Når man tidligt om morgenen kan høre hanen gale. Når hesten vrinsker lige for at høre, om der snart kommer liv inde i huset, så der også kommer mad i truget. Når hønsene komme stormende en i møde for at se hvilke lækkerier, de nu skal have serveret, så giver livet mening.

I landbruget er der får og grise.

Derudover er her:

Hund.

Hunden er en dansk svensk gårdhund på 6 år, som hedder Sille. Den er med overalt både inde og ude, og den elsker at køre i bil og lege.

Katte.

Kattene hedder Odin og Thorild. Når det er koldt, foretrækker de at ligge inde ved masseovnen, men om sommeren vil de helst være ude. Begge elsker at hjælpe med havearbejde på deres måde!

Høns.

Hønsene går lige op af urtehaven, så vi kan nyde dem, når vi er i haven.

De går i en stor indhegning blandt frugttræer. Det vil være rart at have dem ud at løbe frit, men de ødelægger alt for meget i urtehaven. Høns er oprindelig skovdyr, derfor elsker de at være under træer eller sidde i de nederste grene.

De er aftagere af alt køkkenaffald og kvitterer med skønne æg.

Hvert år kommer der et hold kyllinger. Når de er små, går de frit omkring med en høne, som passer på dem.

Hønsene og kyllingerne er kun til eget forbrug.

Hest.

For snart mange år siden fik jeg en pony tilbudt meget billigt, hvis jeg ville love, den fik et godt liv.

Det endte med vi vi fik 2 heste. Den ene døde desværre sidste år af alderdom, så nu går her kun en pony, som tror, han er en hest! 

Han hed oprindelig Frederik, og ham vi fik den af hed Lars, så nu hedder hesten Lars Fræ´erik!

Lars Fræ´erik går ved siden af hønsene, og ænderne går omkring benene på ham, så han er ikke alene. Han går selvfølgelig lige ind til haven, så han kan følge med i vores liv og gøren.

 

Red.-20131230_1024
Sille
kat i trillebør
Odin
kat og tornfalkeunge
Thorild
høns
Høns i hønsegård
shetlandspoly
Lars Fræ´erik