Økologi

tårnfugleunger i kasse

 

Vi driver ejendommen økologisk, fordi mindre ikke kan gøre det! Så simpelt er det.

Vi har fået Jorden til låns af vores børn og børnebørn. Kun ved at efterlade Jorden i samme eller bedre stand end vi har modtaget den, har vi levet bæredygtigt.

Vi tror ikke på, at teknologien løser alle de problemer, vi har skabt. Vi må selv tage ansvar – nu!

Ejendommen har været drevet økologisk siden 1995, fordi jeg simpelthen ikke kunne forstå, at det var nødvendigt at sprøjte afgrøderne. Jorden har været dyrket i årtusinder uden sprøjtemidler, så hvorfor begynde at bruge dem? Alle ved jo, at sprøjtevæsken ikke forsvinder, men siver ned i grundvandet og er i den mad, der spises. Dette vil give problemer for vores efterkommere.

 

Når du spiser økologiske mad, er du med til at:

·         skabe bedre dyrevelfærd

·         skabe mere og rigere natur

·         passe godt på vores miljø og grundvand

·         sikre ingen brug af sprøjtegifte

·         sige nej tak til gensplejset mad

·         passe på dit eget helbred

 

Ved at købe mad med det røde Ø-mærke, ved du også, at fødevareproducenterne kontrolleres af Staten for at påse, at alle regler overholdes. Der er både aftalte og uanmeldte kontrolbesøg for at sikre, at alle regler overholdes hele tiden.

Nyd naturen her på ejendommen med billederne ovenover: blomstrende rødgran, tårnfalkeunger, løvfald, ynglende tårnfalke ved huset, salamander, pindsvin.