Klinikken ligger i mit hjem, som er et halmhus, jeg egenhændigt har bygget.
Mit mål med byggeriet var at gøre alt så bæredygtigt som muligt med naturens materialer uden at stifte gæld.
Derfor valgte jeg i stedet naturlige materialer: muslingeskaller som isolering i gulvet. Træ som bærende konstruktion, halm i vægge som isolering, udenpå halmen ubrændt ler på begge sider for at stoppe vind og fugt. Gulve af ubrændt ler. På taget jord og stenbedsplanter.
Huset opvarmes af en masseovn, som står centralt i huset.
Energien er bare så dejlig rolig, væggene har bløde former og akustikken er fantastisk. Roen sænker sig over en på dette sted, bemærker flere klienter.
Fra klinikken er der en skøn udsigt over marker og til Helnæs Bugten. Her er ingen trafik, ingen naboer og parkering lige uden for huset.
Se mere om huset og se hvilke produkter vi sælger fra vores økologiske landbrug: